Skattesatser 2026
Komplet oversigt over de danske skattesatser i 2026 — opdateret efter skattereformen, hvor topskatten blev reduceret og mellemskat samt top-topskat blev indført.
Det vigtigste på 30 sekunder
Det danske skattesystem er reformeret i 2026 og består nu af fire trin oven i kommune- og kirkeskat. Her er det vigtigste at huske:
- AM-bidrag: 8 % af bruttolønnen — det første træk på alle indkomster
- Personfradrag: 54.100 kr/år — alle har et skattefrit grundbeløb
- Beskæftigelsesfradrag: 12,75 % af lønnen, max 63.300 kr/år
- Bundskat: 12,01 % af personlig indkomst — flat sats over personfradraget
- Mellemskat: 7,5 % af personlig indkomst over 641.200 kr/år (NY i 2026)
- Topskat: 7,5 % af personlig indkomst over 777.900 kr/år
- Top-topskat: 5 % af personlig indkomst over 2.592.700 kr/år (NY i 2026)
- Kommuneskat: 22,5–27,8 % af skattepligtig indkomst — varierer pr. kommune
- Kirkeskat: 0,4–1,3 % — kun for medlemmer af folkekirken
- Skatteloft: 52,07 % — den maksimale samlede statslige + kommunale sats
2026-reformen: Hvad ændrede sig?
Folketinget vedtog i efteråret 2024 en omfattende skatteomlægning, der trådte i kraft 1. januar 2026. Reformen bygger på princippet om, at den marginale skat skulle være lavere for almindelige danskere, men at meget høje indkomster fortsat skal bidrage mere progressivt.
De vigtigste ændringer var:
- Topskatten halveret fra 15 % til 7,5 % — men kun for indkomst over 777.900 kr/år. Det er en mærkbar lettelse for personer i toppen af mellemklassen.
- Ny mellemskat på 7,5 % indført for indkomst over 641.200 kr/år. Det betyder, at den samlede statslige marginalskat i intervallet 641.200–777.900 nu er 7,5 % (mod 0 % før), mens den i intervallet 777.900+ stadig er 15 % (7,5 + 7,5 %).
- Ny top-topskat på 5 % for indkomst over 2.592.700 kr/år — rammer ca. 1 % af danskerne, primært direktører, konsulenter og højtspecialiserede fagfolk.
- Beskæftigelsesfradraget hævet fra 12,30 % (max 55.600 kr) til 12,75 % (max 63.300 kr) — en lille men mærkbar lettelse for alle lønmodtagere.
- Personfradraget hævet fra 51.600 kr (2025) til 54.100 kr (2026) — ca. 300 kr ekstra skattefri pr. måned.
Samlet set kommer 90 % af danske lønmodtagere til at betale lidt mindre i skat. For en almindelig dansker med 35–45.000 kr/mnd brutto bliver besparelsen ca. 1.500–4.000 kr/år. For højere indkomster afhænger besparelsen af, om man tjener mere eller mindre end de to nye trin.
AM-bidrag — det første træk
Arbejdsmarkedsbidraget på 8 % er det første træk på alle lønindkomster. Det betales af bruttolønnen, dvs. før alle andre fradrag. Det er en flad sats — alle betaler de samme 8 %, uanset om du tjener 100.000 kr eller 10 mio. kr.
AM-bidraget finansierer arbejdsmarkedets sociale ydelser: dagpenge, efterløn, sygedagpenge, barselsdagpenge og lignende. Det er teknisk set ikke en "skat" i juridisk forstand, men en social bidragsordning — men i praksis fungerer det som en skat for dig som lønmodtager.
Vidste du: Pension trækkes fra før AM-bidraget beregnes. Hvis du indbetaler 2.000 kr til pension, sparer du derfor 2.000 × 8 % = 160 kr i AM-bidrag — oven i den almindelige skattebesparelse.
Personfradrag — alle har et skattefrit beløb
Personfradraget er et skattefrit grundbeløb, alle danskere har. I 2026 er det 54.100 kr/år (4.508 kr/mnd) for personer over 18 år. Børn og unge under 18 har et lavere personfradrag (40.700 kr/år i 2026).
Personfradraget fungerer skattemæssigt som en "skatteværdi" — det reducerer din betalbare skat på alle skattearter (bundskat, kommuneskat og kirkeskat), men ikke på AM-bidraget. Effektivt fungerer det som om du fritages fra at betale skat af de første 54.100 kr du tjener.
For studerende, deltidsansatte eller folk på lave indkomster betyder personfradraget, at de ofte ikke betaler indkomstskat overhovedet — fordi deres samlede indkomst ligger under fradragsgrænsen.
Beskæftigelsesfradrag — gør arbejde mere fordelagtigt
Beskæftigelsesfradraget er et politisk redskab indført i 2004 for at gøre det mere attraktivt at være i arbejde frem for på overførselsindkomst. I 2026 er det:
- Sats: 12,75 % af din personlige indkomst
- Maksimalt: 63.300 kr/år (svarende til en personlig indkomst på ca. 496.500 kr/år)
Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag — det reducerer kun din kommune- og kirkeskat (samt en gammel "sundhedsbidrag"-rest, der nu er rullet ind i kommuneskat). Det reducerer ikke bundskat, mellemskat eller topskat.
For en typisk dansker med 35.000 kr/mnd brutto svarer fradraget til en skattebesparelse på ca. 12.000 kr/år (~1.000 kr/mnd) — markant forskel på din nettoløn.
De fire statslige skattetrin
Hjertet i den nye 2026-reform er de fire trin af statsskat:
Bundskat — 12,01 %
Bundskatten er den grundlæggende statslige indkomstskat. Den udgør 12,01 % af din personlige indkomst over personfradraget. Bundskatten ramte alle lønmodtagere — uanset indkomst — og udgør den største andel af de statslige skatter for den almindelige dansker.
Bundskatten har historisk været stabil omkring 11–12 %. Den har ikke ændret sig væsentligt ved 2026-reformen.
Mellemskat — 7,5 % (NY i 2026)
Mellemskatten er en helt ny statsskat indført ved reformen. Den betales af personlig indkomst over 641.200 kr/år (53.433 kr/mnd). Den blev indført som en delvis erstatning for halvdelen af den gamle topskat — en politisk markering af, at høje mellemklasseindkomster (folk med ledelsesansvar, specialister) bør bidrage med en ekstra sats, men ikke så meget som før.
Topskat — 7,5 %
Topskatten har eksisteret siden 1990'erne og var i mange år 15 %. Med 2026-reformen er den halveret til 7,5 %. Den betales af personlig indkomst over 777.900 kr/år (64.825 kr/mnd) — en grænse, der reguleres årligt.
Bemærk: I praksis betaler personer med løn over 777.900 kr/år nu både mellem- og topskat (i alt 15 % statsskat oven i bundskatten). Resultatet er, at den samlede statslige marginalskat ovenfor topskat-grænsen stadig er ca. 27 %, ligesom før reformen.
Top-topskat — 5 % (NY i 2026)
Top-topskatten blev indført som svar på international debat om, at meget høje indkomster burde bidrage mere progressivt. Den ramme er begrænset: top-topskat betales af personlig indkomst over 2.592.700 kr/år (216.058 kr/mnd) — det rammer ca. 30.000 personer i Danmark, primært topledere, ejere og højtspecialiserede fagfolk.
Effektivt betaler de højeste indkomster nu 8 % AM + 12,01 % bund + 7,5 % mellem + 7,5 % top + 5 % top-top + ca. 25 % kommune = ca. 65 % på papiret. Skatteloftet på 52,07 % reducerer det dog noget, så den faktiske marginalskat er omkring 56–58 %.
Kommuneskat — den lokale variation
Mens de statslige skatter er ens for alle danskere, fastsætter hver kommune sin egen kommuneskat. Forskellen mellem de 98 kommuner kan være betydelig — over 5 procentpoint mellem laveste og højeste — hvilket alene kan ændre din nettoløn med 1.000+ kr/mnd.
Hvorfor er der forskel på kommunerne?
Hver kommune har sin egen budgetramme og må selv fastsætte sin skattesats. Tre faktorer spiller ind:
- Indtægtsgrundlag — kommuner med mange højtlønnede har et bredere skattegrundlag og kan derfor være "billigere".
- Udligning — kommuner med svagt grundlag modtager udligningsbidrag fra stat og rige kommuner, men det dækker ikke alt.
- Politisk prioritering — nogle kommuner vælger at investere mere i ældrepleje, skoler eller infrastruktur, hvilket kræver højere skat.
Kirkeskat — et frivilligt valg
Hvis du er medlem af den danske folkekirke, betaler du kirkeskat. Den fastsættes ligeledes af kommunen og varierer mellem 0,38 % (Gentofte) og 1,30 % (Brønderslev, Læsø, Morsø). I gennemsnit betaler en kirkemedlem omkring 0,87 %.
Kirkeskatten finansierer folkekirken: lønninger til præster, vedligeholdelse af kirker, og lokale aktiviteter. Hvis du melder dig ud af folkekirken, fritages du fra kirkeskat fra og med året efter udmeldelsen.
For en typisk lønmodtager med 35.000 kr/mnd brutto i en kommune med 0,87 % kirkeskat koster medlemsskabet ca. 250 kr/mnd — eller 3.000 kr/år.
Skatteloft — beskyttelse mod konfiskation
Skatteloftet på 52,07 % er den maksimale samlede sats for bund-, mellem-, top- og kommuneskat. Hvis disse fire tilsammen overstiger loftet, reduceres bundskatten tilsvarende, så du aldrig betaler mere end 52,07 %. Skatteloftet beskytter mod, at skattereformer over tid kan medføre marginalskatter på over 60 %.
Bemærk: Skatteloftet inkluderer ikke AM-bidrag og top-topskat. Med disse oven i kan en person i højeste indkomstgruppe i en høj-skat-kommune nå ca. 65 % marginalskat på papiret — men reduceret til ca. 56–58 % via loftet.
Komplet kommuneskat-oversigt 2026
Her er alle 98 kommuner sorteret alfabetisk. Bemærk, at kirkeskatten kun betales, hvis du er medlem af folkekirken.
| Kommune | Kommuneskat | Kirkeskat |
|---|---|---|
| Albertslund | 25,7% | 0,8% |
| Allerød | 24,3% | 0,7% |
| Assens | 26,1% | 1,2% |
| Ballerup | 25,5% | 0,7% |
| Billund | 25,0% | 1,0% |
| Bornholm | 26,2% | 1,0% |
| Brøndby | 24,3% | 0,8% |
| Brønderslev | 26,9% | 1,3% |
| Dragør | 24,8% | 0,7% |
| Egedal | 25,2% | 0,8% |
| Esbjerg | 26,1% | 0,9% |
| Fanø | 26,1% | 1,1% |
| Favrskov | 25,7% | 1,0% |
| Faxe | 26,0% | 1,1% |
| Fredensborg | 25,3% | 0,5% |
| Fredericia | 25,5% | 1,0% |
| Frederiksberg | 23,8% | 0,5% |
| Frederikshavn | 26,2% | 1,1% |
| Frederikssund | 25,8% | 0,9% |
| Furesø | 24,8% | 0,7% |
| Faaborg-Midtfyn | 26,1% | 1,2% |
| Gentofte | 23,8% | 0,4% |
| Gladsaxe | 23,5% | 0,8% |
| Glostrup | 24,6% | 0,8% |
| Greve | 23,7% | 0,8% |
| Gribskov | 25,4% | 0,9% |
| Guldborgsund | 26,3% | 1,1% |
| Haderslev | 26,3% | 1,0% |
| Halsnæs | 25,4% | 1,0% |
| Hedensted | 25,4% | 1,1% |
| Helsingør | 25,4% | 0,7% |
| Herlev | 23,7% | 0,8% |
| Herning | 24,9% | 1,0% |
| Hillerød | 25,6% | 0,6% |
| Hjørring | 26,4% | 1,2% |
| Holbæk | 25,4% | 1,1% |
| Holstebro | 25,5% | 1,1% |
| Horsens | 25,0% | 1,0% |
| Hvidovre | 25,6% | 0,9% |
| Høje-Taastrup | 24,6% | 0,8% |
| Hørsholm | 23,7% | 0,5% |
| Ikast-Brande | 25,1% | 1,0% |
| Ishøj | 25,0% | 0,9% |
| Jammerbugt | 26,3% | 1,2% |
| Kalundborg | 25,7% | 1,0% |
| Kerteminde | 26,1% | 1,1% |
| Kolding | 25,0% | 0,9% |
| København | 23,8% | 0,7% |
| Køge | 24,9% | 0,9% |
| Langeland | 27,8% | 1,2% |
| Lejre | 25,3% | 1,0% |
| Lemvig | 25,4% | 1,1% |
| Lolland | 26,6% | 1,2% |
| Lyngby-Taarbæk | 23,7% | 0,5% |
| Læsø | 26,5% | 1,3% |
| Mariagerfjord | 25,5% | 1,2% |
| Middelfart | 25,8% | 1,0% |
| Morsø | 25,7% | 1,3% |
| Norddjurs | 25,7% | 1,1% |
| Nordfyns | 26,1% | 1,2% |
| Nyborg | 26,4% | 1,1% |
| Næstved | 25,0% | 1,0% |
| Odder | 25,1% | 1,1% |
| Odense | 24,8% | 0,7% |
| Odsherred | 26,6% | 1,0% |
| Randers | 25,6% | 0,9% |
| Rebild | 25,6% | 1,1% |
| Ringkøbing-Skjern | 25,0% | 1,1% |
| Ringsted | 26,2% | 1,0% |
| Roskilde | 25,2% | 0,9% |
| Rudersdal | 23,5% | 0,5% |
| Rødovre | 25,7% | 0,7% |
| Samsø | 26,4% | 1,2% |
| Silkeborg | 25,5% | 0,9% |
| Skanderborg | 25,4% | 0,9% |
| Skive | 25,5% | 1,0% |
| Slagelse | 25,3% | 1,0% |
| Solrød | 24,8% | 0,9% |
| Sorø | 26,4% | 1,0% |
| Stevns | 26,0% | 1,1% |
| Struer | 25,3% | 1,1% |
| Svendborg | 26,8% | 1,1% |
| Syddjurs | 25,9% | 1,1% |
| Sønderborg | 25,5% | 0,9% |
| Thisted | 26,0% | 1,2% |
| Tårnby | 23,5% | 0,7% |
| Tønder | 25,3% | 1,0% |
| Vallensbæk | 25,6% | 0,7% |
| Varde | 25,2% | 1,1% |
| Vejen | 25,2% | 1,1% |
| Vejle | 23,4% | 0,9% |
| Vesthimmerland | 26,7% | 1,2% |
| Viborg | 25,7% | 1,0% |
| Vordingborg | 25,2% | 1,0% |
| Ærø | 26,1% | 1,1% |
| Aabenraa | 25,6% | 1,0% |
| Aalborg | 25,4% | 1,0% |
| Aarhus | 24,5% | 0,7% |
ATP, dagpenge og andre satser
- ATP-bidrag (medarbejderens andel): ca. 99 kr/mnd for fuldtidsansatte. Arbejdsgiveren betaler det dobbelte oven i.
- Højeste dagpengesats: 20.776 kr/mnd (2026)
- Fleksløntilskud (98 % af dagpengesats): 20.359 kr/mnd før modregning
- Folkepensionens grundbeløb: 6.928 kr/mnd (uregulært beløb pr. 2026)
- Børnefamilieydelse (børnepenge): ca. 1.000–1.500 kr/mnd pr. barn, afhængig af alder
Kilder og opdateringer
Tallene på denne side er baseret på officielle kilder:
- Skatteministeriet (skm.dk) — officielle satser
- SKAT (skat.dk) — fortolkning og praktisk anvendelse
- Folketinget — lovgivning bag 2026-reformen
Beregneren bagved opdateres, når officielle satser ændres. Kommune- og kirkeskatter fastsættes hvert år af de enkelte kommuner — typisk i oktober for det kommende år — og kan derfor afvige marginalt fra tallene her.
→ Beregn din løn efter skat eller læs trin-for-trin gennemgang af beregningen. Har du et særligt arbejdsforhold? Se fleksjob-beregneren eller pension-beregneren.