Beregn løn med pension

Din pensions-indbetaling trækkes fra din bruttoløn inden AM-bidrag — du betaler ikke skat af de penge nu, men når de udbetales senere. Skub regulatoren herunder for at se effekten.

Indtast din løn

kr

Pension

0,0%
0,0%

Fradrag pr. måned

Disse felter trækkes fra din skattepligtige indkomst og giver typisk en besparelse på ~25% af beløbet.

kr

Kørsel mellem hjem og arbejde over 24 km/dag

kr

Kontingent til fagforening. Maks. fradrag 7.000 kr/år (583 kr/mnd) — gælder kun fagforening, ikke A-kasse

kr

Kontingent til arbejdsløshedskasse (typisk 400-500 kr/mnd). Intet loft — fuldt fradragsberettiget

kr

Lån, realkredit, bil m.m. (negativ kapitalindkomst)

kr

Frikort, øvrige ligningsmæssige fradrag

Udbetalt netto pr. måned
23.162 kr
Pr. år
277.941 kr
Effektiv skat
33,5%
1.000 kr mere brutto pr. måned ≈ 618 kr mere udbetalt (38,2% marginalskat).

Sådan fordeler din løn sig pr. måned

Beskæftigelsesfradrag på 4.106 kr pr. måned modregnes i din skattepligtige indkomst.

Bruttoløn
35.000 kr
AM-bidrag (8%)
2.800 kr
Bundskat(12,01%)
3.326 kr
Kommuneskat (København)(23,8%)
5.614 kr
ATP
99 kr
Udbetalt netto
23.162 kr

Pension er udskudt løn — med skattefordel

Når du indbetaler til en pensionsordning gennem dit job, er det reelt en form for opsparing — men en opsparing med en bemærkelsesværdig skattefordel: pengene trækkes fra din bruttoløn inden der bliver beregnet AM-bidrag og skat. Det betyder, at du ikke betaler indkomstskat af pensionsbidraget i dag, men først når pengene udbetales som pensionist.

For de fleste danskere er det en god aftale, fordi du som pensionist ofte har en lavere marginal skatteprocent end som arbejdende. Du betaler altså i sidste ende mindre i skat af de samme penge — det kalder man en skatteudskydelse.

Brutto 40.000 kr/mnd — med vs uden 5% pension26.30010.4003.200Uden pensionTotal 40.000 kr25.0009.9003.100Med 5% pensionTotal 40.000 krNettoSkatAM-bidragPension (opsparet)
Effekten af 5% pension-egenbetaling på en 40.000 kr/mnd løn. Du får 1.300 kr mindre udbetalt — men 2.000 kr går til pension, så samlet økonomi stiger.

Bortseelsesret og fradragsret

Skattemæssigt findes der to slags pensionsordninger, og det er vigtigt at forstå forskellen:

  • Bortseelsesret — gælder for arbejdsmarkedspension. Indbetalingen trækkes fra bruttolønnen før der beregnes AM-bidrag og skat. Det er den mest fordelagtige form, fordi du sparer 8 % AM-bidrag oven i skattebesparelsen. Det er den ordning, lønberegneren herover regner med.
  • Fradragsret — gælder for privattegnede pensioner (typisk ratepension eller livrente i pengeinstitut). Indbetalingen trækkes fra som et ligningsmæssigt fradrag eller et fradrag i personlig indkomst, men du har allerede betalt AM-bidrag. Skattefordelen er lidt mindre, men stadig betragtelig.

Tre typer pensions­opsparing

Når dine pensionsbidrag rammer din pensionsordning, kan de blive placeret i forskellige produkttyper med forskellige regler for udbetaling og beskatning:

Livrente (livsvarig udbetaling)

Den klassiske arbejdsmarkedspension er en livrente: du får en månedlig udbetaling fra din pensionsalder og resten af dit liv. Indbetalingerne har bortseelsesret (eller fradragsret), og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst — typisk på et lavere niveau end din arbejdsindkomst, fordi du ikke længere betaler AM-bidrag eller mellemskat/topskat.

Ratepension (10–25 års udbetaling)

En ratepension udbetales over en aftalt periode, typisk 10–25 år. Indbetalingerne har fradragsret (max 65.500 kr/år i 2026), og udbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Ratepension er fleksibel og populær blandt mellemindkomster, men udbetalingen kan presse dig ind i topskat-zonen, hvis raterne er høje.

Aldersopsparing

Aldersopsparing er den eneste type, hvor indbetalingerne ikke giver fradrag — til gengæld er udbetalingerne helt skattefri. I 2026 kan du indbetale op til 9.700 kr/år (eller 60.500 kr/år de sidste 7 år før folkepensionsalder). Egnet til alle, men særligt værdifuldt for personer der allerede betaler topskat: fradragsfordel udnyttes alligevel ikke optimalt på rate/livrente.

Hvor meget bør du indbetale?

Standardrådgivningen er, at en samlet pensionsindbetaling på 12–18 % af bruttolønnen bør sikre dig en rimelig levestandard som pensionist — typisk 80–85 % af din nuværende løn efter skat. De fleste overenskomster og funktionær­kontrakter opererer med:

  • Arbejdsgiverens andel: ⅔ (typisk 8–12 %)
  • Din egenbetaling: ⅓ (typisk 4–6 %)

Hvis du har lavere indbetaling end overenskomstens minimum (eller slet ingen pension via jobbet), bør du seriøst overveje at supplere selv. Hver 1.000 kr du indbetaler, får du ca. 250–520 kr tilbage i skattebesparelse afhængig af din marginalskat.

Topskat og pension — den største gevinst

Hvis du tjener over 777.900 kr/år (topskat-grænsen i 2026), bliver pensionsfradraget særligt værdifuldt. Hver krone du indbetaler over topskat-grænsen giver en skattebesparelse på over 50 %:

  • AM-bidrag sparet: 8 %
  • Bundskat sparet: 12,01 %
  • Mellemskat sparet: 7,5 %
  • Topskat sparet: 7,5 %
  • Kommune+kirke sparet: ca. 25 %
  • I alt: ca. 60 % skattebesparelse

Senere, når pensionen udbetales og du ikke længere er i topskat, betaler du kun bund- og kommune­skat — typisk ca. 37 %. Du sparer altså omkring 23 procentpoint nettoskat på den enkelte krone — det er en af de bedste investeringer, der findes i dansk skatteret.

Personlig indkomst pr. år (efter AM-bidrag)PersonfradragBundskat 12,01%+ Mellem 7,5%+ Top 7,5%+ Top-top 5%54,1k641,2k777,9k2.592,7k
Pension reducerer din personlige indkomst — så hvis du ligger lige over topskat-grænsen, kan en lille ekstra indbetaling sænke dig under den. Skattefordelen er størst i top af din indkomst.

Praktisk anbefaling: hvis du ligger lige over topskatgrænsen, kan du ofte med fordel justere din pensionsprocent op, indtil du er præcis under grænsen. Det er en af de enkleste skatte-optimeringer, en almindelig dansker kan lave.

Hvad sker der hvis jeg stopper med at indbetale?

Hvis du stopper en arbejdsmarkedspensionsordning, ligger pengene fortsat i ordningen og fortsætter med at vokse i form af forrentning og evt. afkast på investeringer. Du beholder altså alle penge — du opbygger bare ikke flere. Det kaldes en fripoliceordning.

Når du skifter job, kan du typisk vælge mellem:

  • At fortsætte i den nye arbejdsgivers ordning — den gamle bliver til fripolice.
  • At overføre den gamle ordning til den nye — typisk gratis hvis det er samme udbyder, mod et lille gebyr ellers.
  • At samle alle dine pensioner ét sted — kan give bedre overblik og potentielt lavere omkostninger.

Brug Pensionsinfo.dk til at få et samlet overblik over alle dine pensionsordninger på tværs af pengeinstitutter og pensionsselskaber. Du logger ind med MitID og får én samlet visning af alle dine pensionsformuer og forventede udbetalinger.

Pension hvis du er selvstændig

Som selvstændig har du ingen automatisk arbejdsmarkedspension. Du skal selv etablere en ordning. De mest fordelagtige muligheder er:

  • 30 %-ordningen — du kan indbetale op til 30 % af dit virksomheds­overskud til en livrente eller ratepension med fuld fradragsret. Det giver en stor skattefordel, især i år hvor virksomheden går godt.
  • Pension i pengeinstitut — frihed til at vælge ratepension, livrente eller aldersopsparing, men med fradragsloft (65.500 kr/år for ratepension i 2026).
  • Frivillig ATP — kan tilkøbes, men dækker kun en lille del af et pensionsbehov.

Almindelig løn uden pension

Vil du sammenligne uden pension, så brug den almindelige beregner og sæt pensions­procenten til 0. Hvis du er studerende eller i et job uden pensionsordning, er beregningen den samme — du har bare lidt mere udbetalt nu, men sparer mindre op til alderdommen.

Pension og fleksjob

Som fleksjobansat kan du fortsat indbetale til pension, men med en vigtig detalje: du optjener kun pension af din arbejdsgiverløn — ikke af fleksløntilskuddet fra kommunen. Det betyder at din pensionsopsparing typisk bliver lavere, og du bør derfor overveje en privattegnet pension som supplement. Læs mere på siden om fleksjob-løn.

Resumé — pension er nøglen til en god alderdom

Den danske velfærdsmodel hviler på tre søjler: folkepension, arbejdsmarkeds­pension og privatopsparing. Folkepensionen er sat til at sikre et minimum, men ikke en fortsættelse af din nuværende levestandard. For at bevare din økonomiske frihed som pensionist er arbejdsmarkeds­pension stort set uomgængelig.

Brug beregneren herover til at se præcist, hvor meget din nettoløn ændrer sig, hvis du fx hæver din egenbetaling fra 4 % til 6 %. Det er ofte mindre end du tror — fordi skattefordelen tager en stor del af forskellen.